Fisk

Faktisk var søerne et regulært spisekammer for Maglemosetidens mennesker, og de blev intensivt udnyttet af de, der boede i nærheden af dem. Der var især én af de største fisk, gedden, man gik efter. Ofte kunne man fange gedder på over 10 kg.. Gedden var udbredt overalt, i søer, moser og større åer. I parringstiden svømmede gedden ofte i lavvandede plantebevoksede områder nær bredderne, og her fangede Maglemosefolket den i store mængder.

Og de havde mange fisk at tage af. Det kunne være den store ferskvandsfisk, brasen, der kunne bliver 50-60 cm lang – og den i Danmark nu uddøde malle, der kunne have en længde på op til 2 m. Der var også karusse og den meget sky suder, der også bliver kaldt for ”mosens skral-demænd”, fordi de lever af snegle, muslinger, dafnier og forrådnede plantedele.

Så var der også ål og aborre – og skalle, som sommeren igennem strøg i små stimer langs søbredderne.

Til fiskeriet kunne Maglemosefolket bruge store kraftige fangstkroge af ben eller hjortetak. Ved Neverkær har man fundet en sådan krog. De var nok mest til dybt vand. Det mest almindelige var tilsyneladende lysteren og fiske-spyddet. Man lavede spidserne af ribben eller rørknogler. Disse spidser kunne være forsynet med én eller få modhager. Og det er også i denne tid, at ruserne dukker op.Under fiskeriet kunne man også bruge en såkaldt ”pulse”, som var et hvælvet træstykke på et skaft. Når man støtte pladen mod vandoverfladen, skræmte man fiskene ind i et net eller en ruse.

Læs videre her