Fra ca. 9.000 f.Kr. begynder skoven at ændre sig fra den åbne birke-fyrre-hasselskov til en mere varmekrævende tæt blandet løvskov med især elm, eg, lind, ask, hassel og bævreasp. Birken, som var et af de hyppigste træer, blev fortrængt af fyrren. Der har desuden været en del rønnetræer og buske af pil og ulvsrøn (kvalkved).
Humlen har snoet sig talrigt i træer og buske, og der har vokset vedbend enkelte steder. Misteltenen var også kommet til landet dvs. at klimaet har været mindst lige så varmt som nu.
På åbne steder kunne man finde bittersød natskygge med røde bær. Der har kun været få urter i skoven, som vel har været højt krat, kun med enkelte lysninger med græs, bynke, hedelyng og ørnebregne.
En væsentlig fødekilde for Magelemosefolket har været hasselnødder, som blev samlet i store mængder. Der ud over samlede de rødder og bær bl.a. hindbær.
Over alt har der været søer, åer, moser og sumpe. Der har vokset tornfrøet hornblad, aks-tusindblad i det næringsrige vand. Hvor søen var mere lavvandet groede der hvid åkande, gul åkande, vandaks, gulblomstrende fredløs, snerre, rødblomstret kattehale, hjortetrøst og andemad. Ligesom der ved den lave søbred kunne gro halvgræsser, mjødurt og bukkeblad. Og nær bredden har der været rørsumpe med dunhammer og pindsvineknop. I øvrigt kender man eksempler på indsamling af åkandefrø, så dem har man nok også spist – som pinjekerner!
Allergivenlig beplantning
Som udgangspunkt ønsker vi her på ASIM, at beplantningen tilgodeser alle børn og voksne, også pollenallergi-kere. Det betyder, at vi ikke har plantet hassel, om end det var en hyppig træsort og en vigtig fødekilde på den tid.
Beplantningen her skal, når den er vokset til, udgøre et krat med træer og buske.