Pels
Maglemosetidens jægere tog, hvad de kunne finde. De skulle skaffe kød til at spise, og de skulle også skaffe pelse til at have på – til at holde varmen i, når det blev køligt – og til at sove og sidde i.
Af pelsdyr gik de efter ulv, ræv, bjørn, skovmår, ilder, grævling, odder vildkat og los. Og stødte jægerne på egern, bæver, hare og pindsvin, så blev de også nedlagt.
Her på ASIM har vi valgt at fokusere på ræven og grævlingen, som ofte bor i huler i skråninger eller i bakker. Begge er dyr, der findes i vores lokalområde den dag i dag – og som der er forholdsvis mange af. Det er således dyr, vi kan være heldige at se, når vi vandrer i naturen heromkring Andebølle.
Om ræven
Ræven bor i en rævegrav. Der er et netværk af gange og huler, som ræven graver i jorden. Rævegraven findes tit et sted, hvor der er en skrænt eller en bakke. Rævegraven kan være stor eller lille. De store rævegrave er gravet af flere generationer af ræve.
Rævegraven har flere udgange, så ræven kan slippe væk, hvis den bliver truet inde i hulen. Nogle af udgangene er skjulte. Prøv selv at undersøge en rævegrav – og området omkring den – og se hvad du kan finde af indgangshuller!
Ræve lever i par eller familie-grupper på et territorium. Rævene lever også alene en stor del af året. Hannen og hunnen lever sammen i parringstiden i januar og februar og de første fire uger efter ungerne er blevet født. Derefter er hunnen alene med hvalpene til september-oktober.
Rævene afmærker deres territorium med dufte. Duftene viser andre ræve at området er optaget.
Rævene har duftkirtler mellem trædepuderne på poterne – og med dem afsætter de duftmærker på de stier (veksler), de træder langs deres territorium.
Samtidig afmærker de deres territorium med duftstoffer i urin og rævelort.